Black og white hat når det gælder SEO?

Når man snakker om søgemaskineoptimering, bruger man tit udtrykkene black og white hat, for at beskrive typen af SEO. Du kan se de to kategorier som hver sin yderlighed af etisk inden for udførelsen af SEO. Når de nu ligger i hver sin ende af skalaen er der naturligvis også noget der så hedder gray SEO, og i dette indlæg er planen at beskrive de tre typer mere detaljeret.

White hat

Vi starter i den pæne ende. White hat SEO er at gå på dydens smalle vej, og sørge for at den måde du kommer op i søgemaskine-hierarkiet på et så lovlig og etisk korrekt som det kan blive. White hat SEO er den metode der tager længst tid, men samtidig er det den sikreste og mest stabile metode inden for søgeoptimering. White hat indebærer:

  • At du har lavet din research på relevante long tail og short tail keywords.
  • Inkluderet dine keywords på en naturlig måde i din teksts titel, underoverskrifter (headings), ALT-tags, på andre af dine sider og andre af dine sider som du evt. henviser til i teksten.
  • At du sørger for at dit site bliver opdateret med nye tekster jævnligt.
  • At kigge på analyserapporter og se på finjustering af dit indhold, for at kunne optimere og målrette dine keywords yderligere. Det vil være behjælpeligt i forhold til at dirigere trafikken på siden, til de mest relevante sider for brugerne.
  • At bruge den korrekte HTML opmærkning, det kan fx sige heading tags (h1, h2, h3 osv.) så søgemaskinerne kan identificere titler, overskrifter og andet indhold korrekt.
  • At lave side-mapper så du sørger for at der er links til alle dine sider, og søgemaskinerobotterne kan gennemgå hver side.
  • At lave tekster med kvalitet som rigtige mennesker har lyst til at linke til.
  • At optimere en side på et af de sociale medier, så der her bliver mulighed for at skabe noget interesse og få nogle links.

Listen er ikke fuldstændig udførlig, men kort sagt så går white hat SEO ud på at hjælpe søgemaskinerne og brugerne så meget så muligt, fordi du sætter pris på dine kunder, og ikke har noget at skjule – du har rent mel i posen om man vil.

Black hat

Hov glemte vi ikke nuancen indimellem? Bare rolig! Gray hat SEO er ikke glemt, men for at forklare hvad gray hat er, så er vi først nødt til at forstå metoderne i black hat SEO. Så her får du det:

Hvor white hat er at holde sig til etiske regler, så er black hat SEO uden skrupler, og dét at sikre sig en god placering på søgemaskinerne gennem fx spam og andre ufine tricks. Black hat SEO er den hurtigste form for søgeoptimering, og det er klart at de fleste firmaer er glade for at se hurtige resultater, men husk: lykken i back hat søgeoptimering er kun kunstigt fremkaldt succes og luften går lige så hurtigt af ballonen igen. Søgemaskinernes robotter bliver med årene bedre og bedre til at genkende ’snyd’, og du risikerer at blive straffet online eller helt fjernet fra rankningen, hvis de opdager black hat metoder der peger på dit website. Black hat indebærer:

  • At have et overdrevet og unaturligt højt forbrug af et bestemt keyword (stor keyword tæthed) på dit site.
  • At overforbruge dit keyword i comment tags, ALT-tags og meta tags.
  • Have skjult tekst på din hjemmeside. Det kan fx være en tekst du sætter ind, og så gør tekstfarven identisk med baggrundsfarven, så brugere ikke umiddelbart kan se at der er en tekst.
  • At vise forskelligt indhold til søgemaskinerne i forhold til rigtige mennesker der besøger siden, ved at identificere de besøgende via IP eller ved hjælp af andre metoder.
  • At spamme sociale medier som fx blogs og fora med links til din side, og skrive linket som kommentar til noget der intet har med indholdet på din side at gøre.

Denne liste kan der sikkert også tilføjes flere punkter på, men ideen er altså at skabe trafik på din side, på steder og med metoder, der ikke nødvendigvis kun henvender sig til dem der har bedt om oplysninger på et emne din side behandler, og med en side der ikke er så relevant for brugerne, men alligevel ender med at ranke højt i søgemaskinerne – i hvert fald for en tid.

Gray hat

Og nu rykker vi tilbage mod midten: Gray hat er, som udtrykket jo fortæller os, en gråzone. Det er her du blander de etiske og de knap så fine metoder, satser lidt eller bare lever lidt på kanten med dit website. Gray hat kan jo gå begge veje, og de kan da være fristende engang imellem at føle at man godt kan sætte lidt skub i tingene ved at tegne uden for stregerne engang imellem. Gray hat SEO skal forstås som den mellemmetode der gør at din søgeoptimering ikke er helt fin i kanten hele vejen igennem, men ikke sort nok til at du bliver straffet/fjernet fra søgemaskinerne for det. Gray hat indebærer:

  • At have en tekst spækket med keywords, men alligevel ikke nok til at det er på niveau med black hat SEO.
  • At publicere tekst med samme indhold på flere forskellige sider.
  • At lave link building til sider der er knap så relevante for brugeren.
  • At betale for links.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Protected with IP Blacklist CloudIP Blacklist Cloud
 
x

Har du spørgsmål, ris eller ros?

Kontakt os på: 33 11 98 98
eller
service@internet.dk