Hvad er SEO?

hvad er SEO og hvad kan du bruge SEO tilEn hver god blog bør begynde sit første indlæg med at fortælle hvad bloggens emne egentligt går ud på, og hvad det konkret er. Og her på bloggen vil jeg ikke bryde denne ædle tradition, så her har verden så endnu en tekst der forsøger at forklare hvad SEO basal set går ud på. Og mens jeg så laver denne skrivelse, som bidrag til den, i forvejen, enorme overflod af tekster i samme dur, så lover jeg at tænke over nogle mere – eller mindre – originale overskrifter til fremtidige indlæg.

So here we go!

SEO er en forkortelse for Search Engine Optimization eller på dansk: søgemaskineoptimering. Det er en disciplin der kort fortalt går ud på at optimere dét du gerne vil have ud på nettet, så det bliver fundet – helst som noget af det første – i søgemaskinerne. Det er især Google der oftest fokuseres på, når man søgeoptimerer en tekst, et site eller noget andet med læsbart indhold.

Den største fordel ved SEO er at det ikke koster noget i sig selv. Det er ikke annoncering du betaler for at have stående på side ét på Google, Yahoo, Bing eller noget andet sted. SEO søger for de organiske resultater, og det er dem, som brugerne har mest tiltro til. Hvorfor? Din side, med dét indhold som søgemaskinen henviser til, er valgt fordi søgemaskinen har vurderet din tekst, som en af de mest relevante i forhold til søgemaskinebrugerens efterspørgsel (søgeord). Og hvad er en bedre reklame end det?

I forbindelse med det, kan vi også uddrage det faktum, at søgeoptimering er effektivt når det bliver gjort rigtigt.

Er du ikke en haj til at skrive?

Nu ved jeg godt, at jeg lige har skrevet at SEO var gratis, men hvis du ikke føler dig specielt kompetent til at skrive dit eget indhold på din hjemmeside, og samtidig ikke aner hvad du skal gøre, for at optimere dine artikler, så kan det godt være du skal ofte nogle penge på at få en ekspert til det. SEO kan være svært at gennemskue, og kvaliteten af en SEO tekst kan svinge meget, alt efter hvor du vælger at få den fra.

Der findes firmaer der har specialiseret sig i at skrive SEO tekster, og som gerne garanterer dig en plads på side 1. Den slags firmaer er det som oftest en god ide at holde sig fra, da det som regel ikke er specielt værdifulde søgeord de kan præstere at ranke højt. (Rank vil sige din placering i søgemaskinerne).

Udover firmaer der lover søgeoptimering, der lyder for godt til at være sandt, så er der enormt mange om buddet, når det gælder om at skrive SEO tekster, og du kan helt sikkert få en studerende eller freelance journalist, der gerne vil tjene noget ekstra, til at lave dig en skrivelse på 200-300 ord, og slippe temmelig billigt fra det. Og det kan da også være godt nok i nogle tilfælde, og hvis din side bare mangler lidt opdatering eller et nyt indlæg, så er det nok en helt fin løsning, men prøv ikke t basere hele dit site på billige discountagtige SEO tekster, for intet vinder i sidste ende over kvalitet.

SEO går ikke ud på at snyde søgemaskinerne til at give dig en god placering. Det handler om at optimere dit site, så det bliver set, og det samtidig leverer relevant information og ydelse til de der besøger siden, for det er dette der skal sikre dig, at blive på en god placering og desuden en stabil kundestrøm.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Protected with IP Blacklist CloudIP Blacklist Cloud
 
x

Har du spørgsmål, ris eller ros?

Kontakt os på: 33 11 98 98
eller
service@internet.dk