SEM – med eller uden SEO?

Søgemaskinemarketing og søgemaskineoptimering. To fine og professionelle ord. (Det første er et jeg mere eller mindre lige har opfundet, da de fleste vælger at oversætte SEM med ’marketing i søgemaskinerne’ eller ’søgemaskinemarkedsføring’). Men uanset hvad man kalder det, så er det to ting der er ekstremt vigtige for din hjemmesides popularitet og online liv.

Hvad er SEM?

SEM står for search engine marketing, og rigtigt mange steder på nettet definerer man SEM forskelligt. Nogen siger at SEM er en blanding af søgemaskineoptimering (SEO) og betalt annoncering, mens andre definerer SEM udelukkende som de betalte – eller uorganiske – annoncer på Google. Hvad der lige er det rigtige, er måske mere svævende end jeg – som indigneret fan af faste rammer for udtrykkene – kan lide at tænke på.

Derfor tager jeg en beslutning for denne blog, og siger at SEM i dette lille hjørne af internettet, generelt består af en blanding, da markedsføring vel indbefatter alle metoder for branding. Både SEO og betalingsannoncer gennem programmet Google Adwords, er allerede blevet forklaret i et tidligere blogindlæg, derfor vil jeg nu vende fokus mod fordele, ulemper og vigtige elementer i SEM.

Når der er kommet styr på Google Adwords kontoen, så er det enormt vigtigt at du ved, hvilke keywords som din virksomhed skal findes på, ellers kan det hurtigt løbe op i mange penge, uden at der kommer nogen kunder i butikken. Og jo, som sagt; du kunne tilpasse betalingen, så du har et vist budget at bruge for, men hvilken nytte er det til, hvis det bruges på brugere der kommer ind på din side, uden at kunne bruge den, til det de leder efter, fordi du findes på nogle helt forkerte søgeord?

En stor fordel ved SEM (som jeg her på bloggen definerer den), er at du har mulighed for både at bygge en SEO strategi op, som virker langsom, men – forhåbentligt – sikkert, og samtidig se resultater med det samme, gennem betalingsannoncerne. Vejen til succesfuld SEO vil ofte være lang, hvis man gør det rigtigt, og man må væbne sig med tålmodighed, men mikser man de to metoder, og ligger en strategi der holder, så kan man slippe afsted med en vellykket kampagne for et nogenlunde rimeligt beløb.

Den generelle ulempe ved SEM er selvfølgelig, at du i det hele taget skal ryste pengepungen en gang imellem, for at vedligeholde de gode placeringer og så har folk desuden en tendens til at springe Adwords annoncerne over, fordi de muligvis tænker at den ikke er lige så relevant som de organiske resultater, som rankes på andre premisser.

Desuden kan man generelt påpege, at hvis du udfører Sem, så skal du altså indstille dig på at opdaterer dig på to områder. Du skal i gang med tekstskriveriet, så du holder din SEO ved lige, og samtidig følge med i hvordan din Adwords annoncer klarer sig, og sørge for at den er optimeret rigtigt, så de i sidste ende kan betale sig. To metoder er dobbelt så meget overvågenhed og vedligeholdelse.

SEM vs. SEO

Hvis du ikke allerede er forvirret af afsnittets overskrift, så gør dig klar, for nu ændrer vi reglerne igen. Ja, hvilket slags firma ville vi være, hvis vi ikke prøvede at gøre alle tilfredse? Du har nok allerede luret, at fordi SEM er en blanding af SEO og betalingsannoncering, så giver denne overskrift ikke meget mening, men nu ændrer jeg definitionen igen, og henvender os til dem der erkender sig til den religion, som dikterer at SEM udelukkende er betalingsannoncer.

Det giver mig mulighed for at stille fordele og ulemper op på denne overskuelige måde:

Google søgeresultat, organisk-uorganisk

Klik på billedet for at se det i større format.

SEM

Fordele:

  • Det giver hurtige resultater
  • Du kan styre hvilken underside brugeren lander på
  • Du kan styre og optimere annonceteksten

Ulemper

  • Du betaler pr. klik

SEO

Fordele:

  • Det er gratis når folk klikker ind
  • Det har større troværdighed

Ulemper:

  • Det går langsomt
  • Du kan ikke tilpasse det så præcist som du kan med SEM/Adwords (fx keywords)

Og nu hvor vi har været rundt om den gådefulde definition af SEM, vil jeg hastigt valfarte til næste levende billede af et nyt blogindlæg.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Protected with IP Blacklist CloudIP Blacklist Cloud
 
x

Har du spørgsmål, ris eller ros?

Kontakt os på: 33 11 98 98
eller
service@internet.dk